Uge  43, 2017

Cigaretter sidder oftere i munden på unge med mentale problemer, viser største landsdækkende kortlægning af danske unges mentale sundhed
 

Unge med mentale problemer ryger oftere

Unge, der lider af mentale problemer, og som trives dårligt, tænder langt oftere en smøg end unge, der har høj mental sundhed.


Det fremgår af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

 

Rapporten er den største nationale kortlægning af unges mentale sundhed, som 75.025 unge på ungdomsuddannelser har bidraget til. De unge har blandt andet svaret på spørgsmål om, hvordan de har det med deres forældre, skole, venner, om de har en høj tro til egne evner, og om de generelt er tilfredse med deres liv.

 

"Her tegner sig desværre et billede af, at de unge, der har lav grad af mental sundhed, trives dårligt, som er stressede, ensomme eller har andre psykiske symptomer, har langt højere tendens til at ryge dagligt. I gymnasiet ryger eksempelvis 24 procent af drengene med lav grad af mental sundhed dagligt, mens det gælder for 12 procent af drengene med høj grad af mental sundhed. Det siger os, at de unges mentale sundhed er ret så afgørende for, hvorvidt de bliver daglige rygere," siger professor Janne S. Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed.

 

Ikke tilfældigt, hvem der ryger

 

Blandt pigerne på gymnasiet, der har lav grad af mental sundhed, er der 19 procent daglige rygere, mens det gælder 7,5 procent af pigerne med høj mental sundhed. På erhvervsuddannelserne, hvor daglig rygning er mere udbredt end i gymnasierne, er det 43 procent af pigerne og 42 procent af drengene med lav grad af mental sundhed, der ryger dagligt, mod henholdsvis 35 og 33 procent blandt de med høj grad af mental sundhed.

 

"Rapporten viser, at det ikke tilfældigt, hvem der ryger. Det drejer sig jo ikke festrygerne, men om daglige rygere. Og der er langt flere af de, der ryger dagligt, som har dårlig trivsel og dårlig mental sundhed, hvilket er vigtigt at tænke med ind i et forebyggelsesperspektiv. Effektiv rygeforebyggelse handler ikke altså bare om at få de unge til at lade være med at ryge, man bliver også nødt til at tænke de unges mentale sundhed og trivsel ind," siger Janne S. Tolstrup.

 

De unge er statistisk grupperet på baggrund af deres besvarelser på 10 spørgsmål om mental sundhed.


 

Grupper af unge med forskellige grader af mental sundhed og andelen, der ryger dagligt, på gymnasier og erhvervsuddannelser 

 

 

 

 


I rapporten er de unge delt ind i fem grupper:


Høj grad af mental sundhed: Høj livstilfredshed, stor tro på, at de kan klare de ting, de sætter sig for. De udviser ikke tegn på lav grad af mental sundhed.


Hovedpinegruppen: Har høj livtilfredshed og stor tro på, at de kan klare de ting, de sætter sig for. De adskiller sig dog ved, at de ugentligt er generet af hovedpine, ligesom drengene på erhvervsuddannelserne også ugentligt er generet af irritabilitet og dårligt humør.

Jævn grad af mental sundhed: De unge har stor tro på, at de kan klare de ting, de sætter sig for, men er mindre tilfredse med deres liv.

Den emotionelle gruppe: Stor tro på, at de kan klare de ting, de sætter sig for. Dog er de præget af emotionelle symptomer, såsom dårligt humør, irritabilitet og oplevelsen af at være ked af det ugentligt.

Lav grad af mental sundhed: Meget lav grad af livstilfredshed, har forskellige psykiske symptomer på ugentligt basis. En stor del føler sig ensomme og har lavt selvværd, ligesom en stor del har udøvet selvskade tidligere i livet. En større andel føler sig oftere dagligt stresset.


Statens Institut for Folkesundhed foretog spørgeskemaundersøgelsen i 2014 og offentliggjorde de fleste data året efter. Først nu er data om de unges mentale sundhed bearbejdet.

 

Af:

Professor Janne S. Tolstrup, e-mail: jst@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6550 7735, og seniorrådgiver Anne Illemann Christensen, e-mail: ach@si-folkesundhed.dk tlf.: 6550 7773 

Kilde:

Mental sundhed blandt unge. Resultater fra Ungdomsprofilen 2014. Anne Illemann Christensen, Veronica Pisinger, Christina Viskum Lytken Larsen, Janne Schurmann Tolstrup. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.