Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  38, 2015

Kommunikationsbrist ofte årsag, når svage ældre patienter ikke får opfølgende hjemmebesøg
 

Fejl i informationsstrøm betyder, at nogle svage ældre ikke får opfølgende hjemmebesøg

Det skyldes ofte en brist i kommunikationen mellem sygehuse og kommuner, når to tredjedele af de svage, ældre patienter, der udskrives fra hospitalet, ikke får et opfølgende besøg i hjemmet af en hjemmesygeplejerske og en praktiserende læge.


Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.


Ifølge ordningen om opfølgende hjemmebesøg skal den praktiserende læge og en sygeplejerske en uge efter udskrivelsen hjem til de ældre, der vurderes at have brug for det. Lægen skal blandt andet tjekke helbredet og lægge en plan for medicin, sygepleje og genoptræning, hvilket skal sikre, at skrøbelige ældre over 78 år ikke ryger tilbage i hospitalssengen igen.

 

Men ifølge rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed er der en del ældre, der ikke får besøget, hvilket i flere tilfælde skyldes et hul i den strøm af informationer, der er mellem sygehuse og kommuner.


Modtager ikke henvisninger


Rapporten er bestilt af Region Sjælland, der har ønsket at vide, hvordan det er gået med implementeringen af ordningen med de opfølgende hjemmebesøg. Regionens sygehuse og kommuner har bidraget til arbejdet ved at informere forskerne om, hvordan de arbejder med henvisningerne.


”Tidligere undersøgelser har vist, at besværlige arbejdsgange og vanskeligheder i IT- systemet kan spænde ben for henvisningerne. Vores arbejde viser, at der også sker fejl i informationsstrømmen omkring henvisningerne. Det skyldes eksempelvis, at hospitalerne af uvisse årsager ikke altid får skrevet henvisningen ind i de elektroniske patientjournaler, hvilket så betyder, at kommunerne aldrig modtager oplysningerne og dermed heller ikke kan sende en praktiserende læge ud til patienten,” siger overlæge og forsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Ann-Dorthe Zwisler, der har været med til at lave rapporten.


Hun peger på, at regionens 17 kommuner modtog henvisninger på 67 procent af de patienter, som sygehusene havde henvist til opfølgende hjemmebesøg. 

 

Rapporten viser også, at når kommunen får en henvisning fra sygehuset, gives besøg til lidt over halvdelen af de ældre.


Vanskeligheder med at koordinere besøg


Hvad angår de tilfælde, hvor de ældre ikke modtager besøg, forklarer kommunerne, at det blandt andet kan skyldes vanskeligheder med at koordinere besøgene. Koordineringsvanskeligheder opstår for eksempel, når hjemmesygeplejersken skal planlægge besøget i fællesskab med den praktiserende læge. Det kan være logistik eller forskellige arbejdstider, der besværliggør opgaven.


Men det kan også være interne forhold og arbejdsgange i kommunens organisation, der spænder ben for ordningen. Der kan endvidere opstå huller i informationsstrømmen, når en henvisning fra sygehuset skal videregives fra det kommunale visitationsafsnit til hjemmesygeplejen, der skal planlægge besøget med den praktiserende læge.


For cirka 23 procent de ældre, der ikke modtager besøg, skyldes det, at borgeren selv siger nej tak, flytter på plejecenter eller dør kort tid efter udskrivelsen.


Sygehuse og kommuner i Region Sjælland har, siden ordningen blev indført i 2013, arbejdet med at registrere og følge henvisningsforløbene.

Af:

Ann-Dorthe Zwisler, overlæge og professor, Statens Institut for Folkesundhed. E-mail: ado@si-folkesundhed.dk, tlf.: 23 67 12 84 og Sara Fokdal Lehn, ph.d. studerende, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus. E-mail: safp@regionsjaelland.dk, tlf.: 53 34 97 21

Kilde:

Opfølgende Hjemmebesøg i Region Sjælland. Implementering 2014. Registerbaseret opgørelse. Sara Fokdal Lehn, Inge Jekes, Henriette Knold Rossau, Ann-Dorthe Zwisler og Lau Caspar Thygesen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og Region Sjælland, 2015.  

 
Redigeret: 16.09.15