Uge  25, 2017

Peer-til-peer metoden er en ressourcekrævende, men også velegnet metode til at styrke viden og færdigheder om sundhed blandt mænd i risiko for type 2-diabetes
 

Almindelige borgere kan hjælpe enlige, kortuddannede mænd med at få bedre sundhedsvaner, men det kræver tid og ekstra ressourcer

Peer-til-peer metoden er velegnet til at styrke viden om sundhed og sociale relationer blandt enlige, kortuddannede og arbejdsløse mænd i risiko for type 2-diabetes.

 

Det er konklusionen af en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har udført for Københavns Kommune.

 

Instituttet har evalueret et nyt projekt i Københavns Kommune, der haft til formål at nå en gruppe i særlig risiko for type 2-diabetes, nemlig enlige, kortudannede, arbejdsløse mænd over 44 år - og styrke deres sundhedskompetencer og sociale relationer. Kommunens projekt har benyttet peer-til-peer metoden, hvor almindelige borgere i stedet for sundhedsprofessionelle står for kontakten og aktiviteterne med mænd i målgruppen.

 

Oplever anerkendelse og inklusion

 

Det er første gang, at kommunen har forsøgt sig med peer-til-peer metoden til mænd i risiko for type 2-diabetes, og i sin evaluering vurderer Statens Institut for Folkesundhed, at metoden er velegnet og fungerer godt.

 

”Vi kan se, at det virker, når mænd i målgruppen møder almindelige mænd, der på flere måder ligner dem selv. Mange mænd i målgruppen går sjældent til læge og er ofte skeptiske over for professionelle i sundhedssystemet. Men via peer-til-peer møder de ligesindede på en uformel måde. De laver eksempelvis mad og spiser sammen og får en snak om deres sundhedstilstand, og det styrker deres viden og færdigheder om sundhed. Der er desuden ingen løftede pegefingre, der får dem til at føle sig forkerte. Tværtimod oplever de blive anerkendt og inkluderet, og det er med til at styrke deres ressourcer i forhold til at tage vare på egen sundhed,” siger Nanna Ahlmark, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

 

Kræver tid og ressourcer

 

Evalueringen viser også, at peer-til-peer metoden kræver mange ressourcer fra kommunen.

 

I det konkrete projekt i Københavns Kommune var der 14 peer-ansatte mænd med forskellig baggrund. De peer-ansatte skulle trænes og støttes undervejs i projektet blandt andet med organisering af forskellige aktiviteter for mænd i målgruppen.

 

”Arbejdet og organiseringen af peer-til-peer kræver stor fleksibilitet og kreativitet af både kommune og de peer-ansatte. Målgruppen er en sammensat gruppe, og der er ikke en one-size-fits-all. Derfor ved man ikke altid, hvad der fungerer eksempelvis i forhold til at skabe kontakt, før man står i situationen. Det kræver, at de peer-ansatte kan improvisere og tilpasse aktiviteterne. Så man bruger altså mange kræfter, og man tager kun små skridt, men det er til gengæld i den rigtige retning. For man når en gruppe, man ellers har svært ved at nå,” siger Nanna Ahlmark.

 

De peer-ansatte i kommunen havde lidt over 600 kontakter med mænd i målgruppen i løbet af et lille års tid. 

 

Af:

Forsker Nanna Ahlmark, Statens Institut for Folkesundhed, e-mail: naah@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6550 7815.

Kilde:

Mænd i København. Formativ procesevaluering af et peer-til-peer projekt for mænd i risiko for type 2-diabetes. Nanna Ahlmark og Camilla Dindler, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.